| Notater |
- Eidsvollsmann, lensmann i Borre og gårdbruker 1794-1824, senere gårdbruker på Gulli i Sem fra 1822 til 1826. Kom tidlig med i den haugianske vekkelse og hadde en førerstilling blant bøndene i Jarlsberg. Medlem av Riksforsamlingen på Eidsvoll 1814, stemte med unionspartiet. Det ble reist en 8 m. høy minnesbauta i granitt ved Sem Kirke 17.mai 1914 over Ole Apenes, Peder Anker (statsministeren) og Herman Wedel Jarlsberg.
26. juli 1796 gir Ole R. Apeness sin svigerfar kvittering for sin kones arv etter moren (skifte 13. februar 1781) 62 rdl.
Sitat fra Oberstløitnant Helge Sem Jacobsen bok
”En Slegtsbok - Gamle Slegter i Vestfold” side 130 - 132:
På hans grav er reist en pyramideformet støtte i granit. Den 17. mai 1914 blev det ved Sems kirke avslørt en bautasten 8 m. høi til minde om 2 av eidsvoldsmændene fra grevskapet: grev Herman Wedel Jarlsberg og lensmand Apeness samt om statsminister Peder Anker. Amtmand Berge holdt avsløringstalen og uttalte bl.a.: "Og Ole Apeness, den stilfærdige, beskedne bonde, en egte type på en rolig, besindig bonderepræsentant, som aldrig brautet, men stod pa sin ret - og stod på landets ret.”
18 ar gammel, den 20. juni 1783, indtrådte han i krigstjenesten som soldat i Det østre jarlsbergske kompani under kaptein Oppen. Under dennes kommando var han med i felttoget ind i Bohuslän 1788, men kom ikke til at delta i det eneste slag, ved Qvistrum den 29. september 1788, da hans avdeling la i leir på Svarteborg kirkegard, et par mil fra Qvistrum. - I 1788 blev han underofficer - furersersiant - og tienestgjorde som sådan i 5 år. Avsked 1. oktober 1793. I 1794 beskikkedes Apeness til lensmand i Borre. Han hverken selv søkte eller ønsket denne stilling, men mottok den efter foged Flors anmodning og tilbud. Han blev stående som lensmand indtil 1828. - I 1808 beskikkedes han, uten foranledning fra hans side, av grev Wedel til 2den forlikelseskommissær i Det jarlsbergske distrikt, en stilling han indehavde indtil august 1842. Derefter var han konstituert som forlikelseskommissærr i Sem indtil utgangen av aret 1844.
Medlem av Riksforsamlingen på Eidsvold som 3die deputeret fra Jarlsberg grevskap. Av Poul Botten Hansens ”Eidsvoldsgalleri”, Kr.a 1856, hitsættes følgende av hans biografi av Apeness: ”Man kan herav slutte, at Apeness må ha været en mand med hin karakterens agtværdighet, der almindelig vækker medborgeres tillid. Denne tillid var det også, der kaldte ham til medlem Riksforsamlingen. Pa Eidsvold gjorde han sig litet bemerket. Han tilhørte unionspartiet. Hans navn forekommer i forhandlingene ved et par saker, et forslag og et votum, avgit i fællesskap med hans medrepræsentanter Wedel Jarlsberg og G. P. Blom og 2 bønder Christopher Hoen og Tollev Huvestad. Forslaget gik ut på, at kun bønder skulde eie og bruke jordegods i Norge, og at enhver Jordeier skulde tillates at forædle sin skog eller andre produkter m. v. (forslag om sagbruksfrlhet). I alle politiske spørsmal fulgte han formentlig sine medrepræsentanter fra grevskapet. Han stemte sammen med 28 andre mot finansforslaget.
I kropslig henseende var Apeness en sterk, velbygget mand, ”bredvoksen, 3 hamburger alen - 2 tommer høi, sterk av skuldre og ben” står der i hans avskedspas fra krigstjenesten. Han har gjennem sit lange liv hat den urokkeligste helse og har aldrig været syk. Selv fortalte han, at han kun et par dager hadde været sterkt forkjølet, og det var under krigen 1788, da han flere døgn itræk i september måned i råt og koldt veir måtte ligge i telt på Svarteborg kirkegård, blot med lidt granbar over den våte jord.
I de sidste 10-12 av av sit liv var han blind og i sine sidste år også tunghørt, men forresten rask og frisk og heller ikke åndelig sløvet. I hans 92de år, da Botten Hansen skrev hans biografi, hadde han endnu en meget god hukommelse og var meget livlig i samtaler såvel om fortid som nutid, følger gjerne tiden og lytter med lyst til fortællinger om alt som sker hjemme og ute. - Likesom han har gåt fri for sykdom, således har også hans liv været uteri mange sorger. Selv har han været av et godmodig, fredelig gemyt og retskaffen i sin vandel. Hans huslige og økonomiske stilling var i det hele sorgfri og lykkelig.”
Botten Hansen avslutter hans biografi saledes:
”Den ro, som har hvilet over hans hele tidligere liv, følger ham endnu i hans høie alderdom; men han føler nu også årnes vegt, og da han var færdig med opgivelsen av de træk, her benyttet til hans levnet, og så blev adspurt, om han intet hadde at tilføie, sagde han: ”Nei, jeg har intet videre derom at si, jeg har kun det ønske, at Gud av nåde vil forlate mig alle mine synder og gi mig en salig ende i Jesu navn”.
”Han blev tidlig grepet av den haugianske vækkelse, og han fik en førerstilling blandt bønderne i Jarlsberg,” siger prof. Halvdan Koht i ,Biografisk Leksikon”.
Apeness bodde pa Apenæs i Borre, indtil en tid efter at han hadde solgt gården til Staten. Ved auktionsskjøte av 22. februar 1822 kjøpte Apeness garden I.nr. 11 Gulli med Rasøen i Sem og flyttet dit. For hans gren av Apeness-slegten er Gulli fra 1822 av slegtsgarden og er fremdeles i slegtens eie.
Ved eidsvoldsmanden Ole Rasmussens båre den 24. februar 1859:
Av seklerstunge trældom prøvet
vi dreves mod en avgrunds rand,
de norske kjæmpers sværd var sløvet
og vikingsnekken lå på land
og bondens plog den sagte gik
hans eget bord ei grøden fik.
Ja selv vort modersmål vi mistet,
der mer ei frit i tinget lød,
så hårdt var arme Norge fristet,
sa stor var fædrelandets nød,
hver mandig tanke syntes kvalt,
man bød os frem til slaver alt.
Da samlet blev en liten skare
på oldtids vis til rings igjen,
rundt om vårt fædreland var fare
og frelses skulde vi ved den
og uden sværd og uden skjold
de mødtes pa Eidsivas vold.
Men for vor frihed og vor ære
beredt var eiendom og blod,
de frygted ei for fiendens hære,
de vidste hvem som atåt stod,
i tro på Ham og på sin sak
de stred og seiret uden slag.
I Jesu navn vi graven dækker
med sønlig tak og kjærlighed.
Nu vandret er den hele række,
som gav os frihed, brod og fred,
men minder skal i blomstring stå
sålænge norske hjerter slå.
|
1765 - 1859 (94 år)
[1, 2, 3]