Horneman, Christian Hersleb (Eidsvollsmann)[1]
1781 - 1860 (78 år)
-
Navn Horneman, Christian Hersleb [1, 2, 3] Suffiks (Eidsvollsmann) Født 10 Des 1781 Trondheim, Sør-Trøndelag 
[1, 4] Kjønn Mann Død 22 Jun 1860 Trondheim, Sør-Trøndelag [1, 4] Gravlagt 27 Jun 1860 Trondheim, Sør-Trøndelag [1, 4] Person ID I22196 Eidsvollsmennenes etterkommere Sist endret 23 Sep 2019
Familie Horneman, Fredrikke, f. 29 Sep 1787, Stjørdal, Nord-Trøndelag , d. 28 Nov 1852, Trondheim, Sør-Trøndelag (Alder 65 år) Gift 12 Okt 1810 København, Sjælland, Danmark [1] Barn 1. Horneman, Henrik Thomas, f. 19 Sep 1811, d. 6 Apr 1831 (Alder 19 år) 2. Horneman, Abel Margrethe, f. 23 Apr 1813, d. 11 Aug 1833, Østråt (Alder 20 år)3. Horneman, Robert Nicolai, f. 17 Mar 1815, Kragerø, Telemark , d. 15 Mai 1889, Hornemansgården, Trondheim (Alder 74 år)4. Horneman, Henrik Carsten, f. 28 Nov 1816, d. 19 Okt 1844, Reinskloster, Rissa. Sør-Trøndelag (Alder 27 år)5. Horneman, Jacob Hersleb, f. 17 Jun 1818, d. 20 Mai 1819 (Alder 0 år) 6. Horneman, Jacob Hersleb, f. 4 Sep 1819, d. 23 Mar 1886, Trondheim, Sør-Trøndelag (Alder 66 år)7. Horneman, Sara Hammond, f. 6 Nov 1821, Trondheim, Sør-Trøndelag , d. 2 Jul 1907, Reinskloster, Rissa. Sør-Trøndelag (Alder 85 år)8. Horneman, Fredrikke Kristiane, f. 5 Jul 1825, Rissa, Sør-Trøndelag , d. 3 Apr 1909, Rissa, Sør-Trøndelag (Alder 83 år)9. Horneman, Nicoline Lydia Hanna, f. 6 Okt 1828, Trondheim, Sør-Trøndelag , d. 2 Sep 1903 (Alder 74 år)Famile ID F7880 Gruppeskjema | Familiediagram
-
Bilder Christian_Hersleb_Hornemann.png
-
Notater - Christian Hersleb Horneman, Stiftsoverretsassessor i Trondhjem. Eidsvoldsmand og Stortingsmand. Ridder af Nordstjernen. Han arvede Reinskloster efter Broderen. Blev Student fra Trondhjems Skole 1798 og tog 1801 juridisk Examen med Laudabilis. Efterat have været en Tid kst. Auditeur ved Kongens Regiment i Helsing ør og kst. Auditeur ved Kronborgs Fæstning, blev han udnævnt (14/2 1806) til Auditeur ved jydske Inf. Regiment. Den 19/l0 1810 blev han udnævnt til Byfoged og Byskriver, samt Veier, Maal er og Vrager i Kragerø. I denne Stilling blev han valgt til Medlem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Henrik Wergeland siger om Assessor H. i sin Konstitutionshistorie: Byfoged Horneman. Stille Vand med dyb Grund, Kundskaber paa Bunden, men som tause Fisk. I et Brev af 15/2 1858 oplyser han, at han ikke hørte til Foreningspartiet, som man havde antaget, derimod stemmede jeg overeens med Pluralitet en deri, at enhversomhelst politisk Forening med Sverige vilde blive til Norges Ulykke, og at man derfor burde vove en Kamp for at bevare Norges Selvstændighed. Men tillige var jeg med Flere af den Mening, at denne Kamp vistnok vilde blive haard og Udfaldet tvivlsomt, dersom ikke England - som man haabede - vilde understøtte Norge. Uagtet der var Anledning til at faa et Embede i den nyoprettede Høiesteret , foretrak han at komme til sin Fødeby som Assessor i Stiftsoverretten, hvor til han den 24/4 1815 blev udnævnt. Dette Embede indehavde han i 40 Aar, idet han den 6/1 1855 naadigst forund tes Afsked fra samme. I den lange Tid, hvori han virkede som Embedsmand i Trondhjem, modtog han mange Beviser paa sine Medborgeres Tillid, idet han var Byens Repræsentant paa Stortingene 1824, 27, 30, 36 og 39. Ved Stortingsvalgene i 1832 undslog han sig for at modtage Valg; var ligeledes valgt 1845, men meldte sig syg. Da Formandskabsinstitutionen traadte i Kraft, blev han Medlem af Byens Kommunestyre og fungerede som saadan en lang Aarrække. Fra 1832-48 var han Medlem af Direktionen for Norges Bank. Ved sin Ankomst til T.hjem blev H. Medlem af Videnskabernes Selskab, og han var Selskabets Vice-Præces fra 1829-33 og dets Præces fra 1833-38. Han blev den 7/9 1835 under Kongens Ophold i Trondhjem Ridder af Nord- stjerneordenen. I sine senere Aar trak han sig tilbage fra det offentlige Liv og døde 22/6 1860 i Hornemansgaarden, hvor han var født, og som da i 100 Aar havde været beboet af Fader og Søn. Ved sin Karakters sjeldne Renhed og Humanitet erhvervede han sig en udelt Agtelse, som længe bevarede ham i hans Medborgeres Erindring. Familien havde gjennem flere Slægtled inden sin Midte havt store Bogelskere og ivrige Samlere. Da den Enkeltes Samling ved Arv var bleven bevaret i Familien og igjen forøget af de senere Eiere, fremstod derved efterhaanden et hertillands vistnok enestaaende Familiebibliotek, der omsider talte ca. 10,0 00 Bind. Assessor Hersleb Horneman havde Biblioteket i sin Varetægt. I sin sidste Vilje bestemte han: at Universitets-Biblioteket og dernæst Videnskabsselskabets Bibliotek i Trondhjem skulde have Adgang til uden Betaling at udvælge de Bøger, de maatte ønske. Universitets-Biblioteket erholdt derved en stor og værdifuld Forøgelse, navnlig af ældre dansk Literatur. Assessor H. blev 12/10 1810 gift med sin Kusine Fredrikke H. (Datt er af Generalmajor Johan Thomas H. ). Med hende havde han 9 Børn.
Stamtavle over Slægten Horneman, s. 10-11
- Christian Hersleb Horneman, Stiftsoverretsassessor i Trondhjem. Eidsvoldsmand og Stortingsmand. Ridder af Nordstjernen. Han arvede Reinskloster efter Broderen. Blev Student fra Trondhjems Skole 1798 og tog 1801 juridisk Examen med Laudabilis. Efterat have været en Tid kst. Auditeur ved Kongens Regiment i Helsing ør og kst. Auditeur ved Kronborgs Fæstning, blev han udnævnt (14/2 1806) til Auditeur ved jydske Inf. Regiment. Den 19/l0 1810 blev han udnævnt til Byfoged og Byskriver, samt Veier, Maal er og Vrager i Kragerø. I denne Stilling blev han valgt til Medlem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Henrik Wergeland siger om Assessor H. i sin Konstitutionshistorie: Byfoged Horneman. Stille Vand med dyb Grund, Kundskaber paa Bunden, men som tause Fisk. I et Brev af 15/2 1858 oplyser han, at han ikke hørte til Foreningspartiet, som man havde antaget, derimod stemmede jeg overeens med Pluralitet en deri, at enhversomhelst politisk Forening med Sverige vilde blive til Norges Ulykke, og at man derfor burde vove en Kamp for at bevare Norges Selvstændighed. Men tillige var jeg med Flere af den Mening, at denne Kamp vistnok vilde blive haard og Udfaldet tvivlsomt, dersom ikke England - som man haabede - vilde understøtte Norge. Uagtet der var Anledning til at faa et Embede i den nyoprettede Høiesteret , foretrak han at komme til sin Fødeby som Assessor i Stiftsoverretten, hvor til han den 24/4 1815 blev udnævnt. Dette Embede indehavde han i 40 Aar, idet han den 6/1 1855 naadigst forund tes Afsked fra samme. I den lange Tid, hvori han virkede som Embedsmand i Trondhjem, modtog han mange Beviser paa sine Medborgeres Tillid, idet han var Byens Repræsentant paa Stortingene 1824, 27, 30, 36 og 39. Ved Stortingsvalgene i 1832 undslog han sig for at modtage Valg; var ligeledes valgt 1845, men meldte sig syg. Da Formandskabsinstitutionen traadte i Kraft, blev han Medlem af Byens Kommunestyre og fungerede som saadan en lang Aarrække. Fra 1832-48 var han Medlem af Direktionen for Norges Bank. Ved sin Ankomst til T.hjem blev H. Medlem af Videnskabernes Selskab, og han var Selskabets Vice-Præces fra 1829-33 og dets Præces fra 1833-38. Han blev den 7/9 1835 under Kongens Ophold i Trondhjem Ridder af Nord- stjerneordenen. I sine senere Aar trak han sig tilbage fra det offentlige Liv og døde 22/6 1860 i Hornemansgaarden, hvor han var født, og som da i 100 Aar havde været beboet af Fader og Søn. Ved sin Karakters sjeldne Renhed og Humanitet erhvervede han sig en udelt Agtelse, som længe bevarede ham i hans Medborgeres Erindring. Familien havde gjennem flere Slægtled inden sin Midte havt store Bogelskere og ivrige Samlere. Da den Enkeltes Samling ved Arv var bleven bevaret i Familien og igjen forøget af de senere Eiere, fremstod derved efterhaanden et hertillands vistnok enestaaende Familiebibliotek, der omsider talte ca. 10,0 00 Bind. Assessor Hersleb Horneman havde Biblioteket i sin Varetægt. I sin sidste Vilje bestemte han: at Universitets-Biblioteket og dernæst Videnskabsselskabets Bibliotek i Trondhjem skulde have Adgang til uden Betaling at udvælge de Bøger, de maatte ønske. Universitets-Biblioteket erholdt derved en stor og værdifuld Forøgelse, navnlig af ældre dansk Literatur. Assessor H. blev 12/10 1810 gift med sin Kusine Fredrikke H. (Datt er af Generalmajor Johan Thomas H. ). Med hende havde han 9 Børn.
-
Kilder - [S2502] GEDCOM file imported on 6 March 2013.
- [S2662] Slektshistorie, s. 10-12 (Troverdighet: 3).
- [S2642] NBL, Christian Hersleb Horneman – utdypning (Norsk biografisk leksikon). () I Store norske leksikon. Hentet fra: http://snl.no/Christian Hersleb Horneman (Troverdighet: 3).
- [S2642] NBL, () I Store norske leksikon. Hentet fra: http://snl.no/Christian Hersleb Horneman). (Troverdighet: 3).
- [S2502] GEDCOM file imported on 6 March 2013.