Dahl, Carl Theodor

Mann 1802 - 1862  (59 år)


Generasjoner:      Standard    |    Vertikalt    |    Kompakt    |    Boks    |    Bare Tekst    |    Generasjonsliste    |    Anevifte    |    Media    |    PDF

Generasjon: 1

  1. 1.  Dahl, Carl Theodor ble født 20 Jul 1802 , Tønsberg, Vestfold; ble døpt 12 Sep 1802 , Vår Frues kirke, Tønsberg, Vestfold (sønn av Dahl, Carl Adolph (Eidsvollsmann) og Stang, Johanne Theodora); døde 10 Mar 1862, Fredrikshald, Østfold; ble begravet 17 Mar 1862, Fredrikshald, Østfold.

    Notater:

    Dahl ble student i 1821, tok i 1824 eksamen philos, i 1826 latinsk-juridisk eksamen og i 1827 den praktiske prøve med "Char. Haud Illaud for alle Examina". I 1828 begynte han sin (juridiske) praksis og var således advokatfullmektig og konstituert prokurator i Smålenenes Amt. Fra 1. august 1831 ble han brigadeauditør ved den første Akershusiske Infanteribrigade. "21. des 1832 tillatt at gaae i Rette ved Fredrikshalds Bything og Idde og Marker Sorenskriveri". Ridder av Vasaordenen 6 feb 1843, stortingsrepresentant for Fredrikshald 1845 - 1847.

    Eier av gården Vevlen i Idd, og omtalt som den bærende kraft i byens musikkliv. Han stiftet "Det Musikalske Selskap" i Fredrikshald der han var instruktør til 1850, da Fredrich A. Reissiger ble ansatt som organist og overtok oppgaven. Dahl spilte "en vakker fiolin".
    Selskapet gav konserter, spilte til teaterforestillinger og stod for en operaoppførelse. Som sin far brukte han Vevlen som sommersted og her hadde han samlet mange av sine musikkvenner til musikkaftener. Her ledet også Reissiger en kvartett som Dahl hadde stiftet.
    Ved sin store rikdom og utstrakte gjestfrihet var Dahl istand til å utrette mye for det musikalske liv og flere store musikere var hans gjester, bl.a. Ole Bull.
    Han var også en av stifterne til Fredrikshald Skytterlag.

    Hans kone døde ung etter en fødsel. Det fortelles at han spilte ved hennes dødsleie til hun utåndet, mens tårene rant nedove kinnene hans.


    Dahl var opptatt av sin far eidsvollsmannen Carl Adolph Dahls ettermæle etter Riksforsamlingen på Eidsvoll i 1814, noe som gav seg uttrykk i dette skriftet fra 29. juni 1859::

    Afdøde Kanselliraad Dahls Minde i Egenskab af Medlem af Rigsforsamlingen i 1814.

    Den Tid burde maaske nu være kommen, da historisk Sandhed skal kunne komme til Ret og Skjel, da ensidig Opfattelse af Individet tilsteder en nøiere Granskning, og personlig paavirket Antipathi kan komme for Dagens Lys. Og hva skulde være nærmere til at optræde som den historiske Mands nære berrettigede Eftermaalsnand end Sønnen, især naar han, med fuld For-trøstning til at Sandheden engang maa komme for en Dag han sig selv føler den fuldkomneste Overbevisning om, at som alle overordentlige Begivenheder i en Nations Historie har sine exceptionelle Faser, saa have de under en beveget politisk Tid ogsaa sine uskyldige Offere. I saa Henseende gjør vel heller ikke vort Riges Historie i 1814 nogen Undtagelse; retsindige og vel underrettede Skribenter oplyse os om, hvorledes Partierne da stode skarpt imod hinanden, hvor-ledes den, der ikke skreg paa et selvstændigt Rige under Prinds Christian, ansaaes som en halv Statsforræder og hvorledes den, der modsatte sig Almenhedens daværende, eneraadende Syns-maade, skulde og maatte være noget endnu værre. Var man tillige saa uheldig at finde en Uven i Rigsforsamlingens Koryfeer, i Mænd som en Sverdrup og Wergeland, Rein og Flere, saa blev Fordømmelsen mere end en blot Suppesition, og den blev endelig og avgjørende, naar Individet tillige, paa Grund af sine Forbindelser, kjente mere end Flokken til Forholdene i Sverige og til-lige viste sig saa uforsiktig, at han omtalte dette sit Kjendskab. I denne historiske Forklaring af daværende Tingenes Tilstand vil den oplyste Kritiker, som jeg tror, kunne finde en let begripelig Forklaringsgrund til, at ikke alene Mænd som en Wedel, Aall, Løvenskjold, Blom m.Fl., men endogsaa mindre fremragende Størrelser, Bleve satte paa det sorte Bræt, men ogsaa at min sal. afdøde Fader, Kanselliraad Dahl fordømtes som en Fedrenelands forræder. Sagnet derom gik senere fra Fader til Søn; det spredtes inden Kredse, hvoraf et enkelt Led senere kom til offentlig at uttale det. Men som det er en stor og Retferdig Guds Styrelse, at det, som ikke kryber altfor meget i Løn og Skjul, med Tiden kan afsløres, saa betragter jeg det som et særligt Held, at det Usande ved denne Anledning, der vedkommer min afdøde Faders Færd som Rigsdagsmand paa Eidsvold, blev fremført af en saa aaben, ridderlig Charakter, som Dikteren Henrik Wergeland. Jeg var paa den Tid, Rigsforsamlingen paa Eidsvold fant Sted, for meget Barn til at have kunnet følge Tidsbegivenhederne, ja selv, da jeg nogle Aar senere blev faderløs, for ung til selvstændig at kunne danne mig en afgjort begrunnet Mening om min afdøde Faders politiske Charakter, min Overbevisning havde det allerede fra Barneaarene været, at en saadan Mand ikke kunde være Landsforræder, og det ble derfor min første Opgave da jeg var kommen til Skjels-Aar og Alder, at anstille nærmere Undersøgelse, om der laa noget Begrundet i denne min Forudsætning. Jeg undersøgte i denne Anledning min Faders Korrespondenseprotokoller, især fra 1814 og de efter ham tiloversblevne Brevskaber; jeg henvendte mig til hans Venner og nærmere Bekjendte, ja endog til Personer, som man troede kunde have Grund til at have noget imod ham. Som jeg i de Første Intet fandt, der gav ringeste Anledning til at tro Skriget imod ham begrundet, saa hørte jeg fra de Sidste blot den enstemmige Erklæring: Han var en Hædersmand og som saadan sit Fædre-lands opriktige Ven. Nu troede jeg, at det var Pligt for mig at gaa et Skridt videre og med de Bevidnelser, jeg erholdt fra hæderlige Mænd, der kjendte min Fader paa det Høieste, forelagde jeg Henrik Wergeland enten at tage sine offentlig udtalte Ord i sig igjen, eller offentlig med mig at afhandle det Begrundede i de Sigtelser, han havde udel?ngt. Dikteren laa den gang (i 1845) syg, og ved at erfare de Oplysninger, han af mig erholdt, kom han til det Resultat, nedenfor hans indtagne Skrivelse oplyser. Han betingede sig imidlertid, at der, forsaavidt Døden skulde selv berøve ham Anledningen til at beriktige sine, paa løs Fortælling begrundede Fremstilling, skulde der gaa Aar hen, forinden hans Tilbagekaldelse bragtes til hans Landsmænds Kjenskab. Dette Ønske er fra min Side bleven respekteret, men, da der for Tiden er paa Bane at opstille min Faders Portræt i Eidsvoldsgalleriet, er tiden kommen. Reent skal hans Billede forefindes blandt Rigets daværende udkaarede Mænd; det skulde ellers aldrig være kommen der, idetmindste ikke ved Medvirkning af nogen af hans Børn. Og i denne Hensigt lader jeg nedenstaaende Erklæringer offentliggjøre. Jeg har endnu flere lignende Oplysninger og det endog fra Rigets virkelige Nota-biliteter; men Vedkommendes Ønske tillader mig ikke at gjøre offentlig Brug af dem. Alligevel tror jeg at have mere end Nok i hvad der her gjengives og som indbefatter:

    1) Skrivelse fra afdøde Konsul Hansen til Undertegnede, hvilken er saalydende:
    "Afdøde Kanselliraad C.A.Dahl har jeg nøie kjendt i en rekke af Aar som en hederlig Mand. At han var vort elskede Fødelands trofaste Ven og følte varmt for dets Heder og Hæld, derom er jeg moralsk forvisset.
    Fredrikshald, 18de Januar 1845.
    Tm.(?) Hansen"

    2) Skrivelse til Ditto fra Kjøbmand og Examinatus juris, afdøde Kjøbmand Andersen:
    "S.T. Hr. Brigadeauditør C.Dahl i Fredrikshald.
    Foranlediget af Hr. Auditørens Anmodning til mig, betræffende min Formening og Bekjentskab til og om Deres forlengst afdøde Fader, Kanselliraad Dahls Handlemaade som norsk Borger, Embedsmand og Menneske, da tillader jeg mig herved paa det oprigtigste at meddele, at jeg, som nøie har kjendt den Afdøde i næsten 20 Aar, og i lang Tid deeltaget i hans Embetsforretninger, aldrig bemærkede Andet end at han elskede høit sit Fødeland, søgte i gjerning og Tale under Krigsaarene 1808 og 1814 at fremme dets Tarv og Beste, samt lagde i disse urolige og farlige Tider en sand og ægte Patriots Sindelag for Dagen, uden at det udartede til Sværmerier eller ukloge Foretagender.
    Med hensyn til den Afdødes Virksomhet, som Embedsmand og Menneske, da kan jeg forsikre, at han ved sin store Indflydelse og ved hjælp af sin Formue søgte, paa alle mulige Maader, med Iver og Utrættelighed at formindske Krigens og Hungerens Byrder og gruelige Tryk i hans Embeds-Distrikter, og , jeg maa med Sandhed bevidne, at jeg kjendte faa Mænd i den Tid, der med større Varme og Nid-kjærhed søgte at lindre sine Medmenneskers Nød, end han. I Deres Faders fraværelse paa Eidsvold i 1814 som Rigsdagsmand for denne By, var jeg Bestyrer af hans Embeder, og det gav Anledning til at jeg modtog flere Breve fra ham, hvilke Alle, saavidt jeg nu mindes, aandede den oprigtigste Fædre-landskjærlighet og Patriotisme, dog kan jeg og mindes, at han frygtede noget for den truende Krig og dens Rædsler, som da optrak over det elskede Norge, hvilket han, som hjemme paa denne kant af Landet, havde mere Kundskab om, og dessuden Erfaringene fra 1808 end mangen anden Rigsdagsmand, der alene kjendte Krig af Navn.
    Denne min Overbevisning og Bekjendtskap til sal. Kanselliraad Dahls Charakteer og Handlinger pligter jeg, ikke alene hans Eftermæle, men og hans igjenlevende Familie, paa Tro og Samvittighet, at tilkjendegive.
    Fredrikshald, den 17de Januar 1845.
    Med sand Høiaktelse, ærbødigst C. Andersen."

    3) Skrivelse til Ditto fra afdøde Oberstlieutenant Hvidtfeldt, af følgende indhold:
    "S.T. Hr. Krigsauditør og Ridder Dahl i Fredrikshald.
    Det er mig en kjær Pligt at jeg hermed kan give Dem, Hr. Auditør, den Oplysning i Anledning Deres
    sal. Faders Forhold under Krigsaarene 1808 og 1814, som jeg paa min Tro og Samvittighed meddeler som mit Vidnesbyrd desangaaende.
    Jeg blev under da værende Omstændigheder 1814 flere Gange beordret af Kommandanten at modtage de Parlamentærer, der ankom til Byen, og derved havde Anledning at tale med Deres sal. Fader om Byens Tilstand, og andre Efterretninger, som han meddelte mig til Kommandanten. Deres sal. Faders virksomme Bestrebelser i den Tidspunkt, hvor han saa ofte gav Beviser paa at bidrage til Norges Forsvar saavidt som hans Embedsstilling kunde bidrage, vil vist Ingen, der havde Bekjendtskap til den sal. Afdøde, nægte; at Deres sal Fader ligger som en Hedersmand og sand Patriot i sin Grav, er min fuldkomne Overbevisning.
    Bøkevigen, den 18de Januar 1845.
    Ærbødigst A. Huitfeldt."

    4) Ditto til Ditto fra afdøde Rigsdagsmand og Dannebrogsmand John Sørbrøden, der er sålydende:
    "I gjensvar paa Hr. Brigadeauditørens Skrivelse, hvori jeg opfordres til at give Oplysning om Deres afdøde Faders, Kanselliraad Dahls, Færd som Menneske, Embedsmand og Borger, og i Særdeleshed om hans Færd som Medlem af Rigsforsamlingen i Aaret 1814, undlader jeg ikke herved at meddele Følgende:
    Jeg har kjendt hans afdøde Fader lige fra Aaret 1787: Jeg har som bosat i det Distrikt, hvori han længere var Sorenskriver, havt anledning til ved mange Leiligheder at komme i Berørelse med ham som Embedsmand, og jeg, en læg Mand, var ogsaa i Forhandlingerne paa Rigsforsamlingen i 1814, og stedse og ved alle Leiligheter har jeg blot lært ham at kjende som den ædle Menneskeven, som retskaffen Embedsmand og den Mand, der følte varmt for sit Fædreneland; at han som saa mangen retsindig Representant skal være bleven udsat for Miskjendelse, fordi han ved fornævnte Rigsforsamling havde en forskjellig Anskuelse fra de saakaldte Patrioters, og navnlig fordi han antog, at en frivillig Forening med Sverige var at foretrække for en Krig med dette Rige, har ikke kunnet forundre mig, da Enhver i Almindelighet og Representanterne fra Smaalenenes Amt i Særdeleshet der vare udsatte for mestendels ufordelaktige Dømme, fordi de ikke delte det modsatte Partis Anskuelser. Navnlig holder jeg mig til, at Deres Fader aldrig har deltaget i Noget, der kunde nedsætte hans Værd som sand Fædrelandsven, da jeg i saa Fald utvivlsomt skulde have hørt Formodninger herom. Den almene og udelte Høiagtelse, Deres Fader nød i hele Smaalenenes Amt i Almindelighed og i hans Embeds-Distrikt i Særdeleshed, maa og bør være enhver retskaffen Mand fuld Borgen for, at hans Charakter ikke var besmittet af den Last eller Svaghed, som Ubekjente nu have tillagt ham.
    Dette Vidnesbyrd, som jeg, naar forlanges, er villig til at bekræfte med min Ed, er det mig nå meget kjærere at kunne afgive, som jeg ikke bør unddrage mig for at bidrage Mit til at oppretholde Deres Faders Minde i den Grad, han det fortjente.
    Joh. Hansen Sørbrøden
    Dannebrogsmand og Representant ved Rigsforsamlingen 1814 og ved Storthinget 1853."

    5) Ditto til Ditto fra Digteren Henrik Wergeland, hvis Indhold er sålydende:
    "I næste hefte af min Konstitutionshistorie, der først slutter Rigsforsamlingens Historie, således at Plads til Anmerkninger i Anledning af Hvilketsomhelst i det Foregaaende staar aaben, vil blive indtaget en Anmerkning omtrent saalydende angaaende det om Representanten Kanselliraad Dahl ovennevnte Rygte. (Se 3die Hefte).
    "At denne Mening om denne enkelte Representant ikke var andet end et af Partihadet eller maaske af en enkelt personlig Fiende fremkaldt Rygte, er uomtvivieligt. Aall forkaster det ogsaa. Den Plet er Rigs-forsamlingen og Nationen fri for, men ikke for at have fegtet med Bagvaskelser med de Mænd, som enten aabent vedkjente sig at være Foreningsvenner eller mistænktes for at være det. Til de sidste hørte Kanselliraad Dahl."
    Grotten, 30te Januar 1845.
    Henr. Wergeland."


    Skulde Nogen efter disse Aktstykker ønske yderligere Oplysning om det rette Forhold, er ingen mere villig, end skyldig at meddele denne end
    Fredriksteen, den 29de Juni 1859.
    C. Dahl.



    Carl giftet seg med Unger, Jacobine Mathea 13 Feb 1828, Kristiania. Jacobine ble født 21 Mai 1805 , Idd, Østfold; ble døpt 13 Jul 1805 , Idd; døde 7 Feb 1836, Fredrikshald, Østfold. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

    Notater:

    Gift:
    Viet hos familien Unger i Kristiania av presten Schjødts

    Barn:
    1. Dahl, Carl Adolf ble født 31 Aug 1828 , Idd, Østfold; ble døpt 28 Jun 1829 , Idd kirke; døde 26 Des 1907, Trondheim, Sør-Trøndelag; ble begravet 31 Des 1907, Nidarosdomen, Trondheim, Sør-Trøndelag.
    2. Dahl, Johan Unger ble født 28 Jul 1830 , Fredrikshald, Østfold; døde 23 Okt 1831, Fredrikshald, Østfold.
    3. Dahl, Theodora Marie ble født 8 Jul 1832 , Fredrikshald, Østfold; ble døpt 12 Des 1832 , Fredrikshald, Østfold; døde 30 Mai 1869, Århus, Danmark.
    4. Dahl, Anine Julie Augusta ble født 22 Apr 1834 , Vevlen i Idd, Østfold; døde 23 Mai 1912, Jensvold i Lier; ble begravet 29 Mai 1912, Frogner kirkegård, Lier, Buskerud.
    5. Dahl, Johan Jacob ble født 22 Jan 1836 , Fredrikshald, Østfold; døde 9 Sep 1908, Vevlen i Idd, Østfold.

    Familie/Ektefelle/partner: Nilsdatter, Olava Andrine. Olava ble født 1817 , Fredrikshald, Østfold; og døde. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

    Barn:
    1. Carlsdatter, Charlotte Normandine Mathilde ble født 7 Aug 1856 , Aremark, Østfold; ble døpt 24 Aug 1856 , Aremark, Østfold; døde 1937.

Generasjon: 2

  1. 2.  Dahl, Carl Adolph (Eidsvollsmann)Dahl, Carl Adolph (Eidsvollsmann) ble født 11 Aug 1769 , Aave i Rekefjord, Sokndal, Stavanger, Rogaland; ble døpt 20 Aug 1769 , Sokndal; døde 3 Jun 1819, Fredrikshald, Østfold; ble begravet 9 Jun 1819, Os gravlund, Fredrikshald, Østfold.

    Notater:

    "Carl Adolph Dahl var utvilsomt en høit begavet mann. Han kom til verden som en fattig skippersønn i Rægefjord og endte som byfoged på Fredrikshald, cancelliraad og Fredrikshalds representant i Riksforsamlingen på Eidsvold i 1814".
    Ca. to år etter at faren ble borte flyttet han - åtte år gammel - med familien til Fredrikshald, der hans mor blev gift med kjøpmann på Fredrikshald Henrik Bolt, Her begynte Carl Adolph 12 år gammel som kontorist hos sorenskriver i Ide og Marker Erik Horn, og delte i denne tid ifølge en attest fra sognepresten sine små inntekter med "fire fader- og moderløse søskende til Pleye og Opdragelse".
    Ved siden av arbeidet leste han til juridikum og tok i 1791 eksamen i København med beste karakter, og var deretter i 6 år edsvoren fullmektig og gjentatte ganger konstituert byfogd og sorenskriver i Fredrikshald. I 1795 ble han konstituert byfogd i Fredrikshald, i 1797 viserådmann og i 1798 konstituert sorenskriver i Tune og Veme. Samme år ble han byfogd og byskriver i Tønsberg, der han under krigen mot England i 1801 utmerket seg ved å iverksette forsvarstiltak for å beskytte byen og saltverket på Vallø.
    I 1803 ble Dahl byfogd og auktionsdirektør i Fredrikshald og flyttet tilbake dit, han ble også sorenskriver i Idd og Marker. C. A. Dahl nøt stor respekt for sin innsats i krigen mot Sverige (1808-09), da han var en effektiv støtte for det militære både med penger og etterretning 25. april 1809 ble han utnevnt til "virkelig Cancelliråd". og i 1810 "tillige Byskriver sammesteds".
    Han hadde kontakter langt inn i byens viktigste familier og var også høyt verdsatt av Christian Frederik.
    Han fikk Danebrogordenens ridderkors i 1810, ble valgt som Fredrikshalds representant på Riksforsamlingen på Eidsvoll i 1814 og utnevnt til ridder av Nordstjerneordenen 7. januar 1815. Han ble valgt som vararepresentant til Stortinget i 1815 og som representant for Fredrikshald i 1817, men møtte ikke på grunn av sykdom.
    På Eidsvoll ble Dahl først regnet blant de ledende i unionspartiet, men etter hvert ble han sett på som "nølende" og mistrodd av begge grupperingene. Han var endog ikke fri for mistanke om illojal kontakt både med Christian Fredrik og svenskene. Anklagene som kom fra ulike hold - også fra unionstilhengere - var etter alt å dømme grunnløse. Mistenksomheten skyldtes nok først og fremst at Dahl ikke sluttet seg klart til noen av partiene. Dermed ble han mistenkt av begge parter.
    I flere saker, som for eksempel i striden om kursgarantien (13/5), forsvarte han selvstendighetslinjen. Samtidig gikk han mot vedtak som han mente kunne føre landet ut i krig. Blant annet kjempet han mot at regenten skulle ha kongetittel (16/4) og at forsamlingen skulle velge Konge (19/4). Ellers gikk han inn for å bruke kirkegodset til statlige formål og støttet kravet om absolutt innfødsrett. Christie hevdet etter debatten den 19/4 at "man hørte ofte Dahl, men aldri Oftedahl", men Dahl ytret seg ikke spesielt ofte og begrenset seg som regel til korte innlegg.
    En nøyaktig gjennomgåelse av aktstykkene gir intet bevis for at de således uttalte mistanker er begrunnet Hans sønn brigadeauditør Carl T. Dahl gjorde meget for å rense farens minne, bl.a. med en uttalelse fra Henrik Wergeland. Også Halvdan Koht gav ham full oppreisning i en artikkel der han skrev at "Det er umulig at finne andet enn at Dahl også i 1814 opptrådte som sand Nordmann og ingen flek bør sittende på hans ære".
    Tross anklagene fra Eidsvoll bevarte Dahl sine byfellers tillit. Etter Eidsvoll var det Dahls oppgave å forsvare Fredrikshald da krigen kom og byen ble angrepet. Dahl var med i delegasjonen til Carl Johan, og ble 6. august sammen med byens andre ledende menn nødt til å underskrive en troskapsed til ham
    Dahls oldebarn byfogd Sverre Wollebæk beskriver tiden og Dahls forhold i boken "Norges uavhengighet eller landets selvstendighet", (utgitt i 1925).
    Dahl kjøpte Vevlen gård i Idd som lystgård av statsråd Carsten Tank 22 apr 1808 for 8938 Rdlr., og fikk bygget en stor hovedbygning i tegl i årene 1811-14. Gården eides opprinnelig av Fabian Stang d.y. - frem til 4.11.1777. Han var også blant de største bidragsyterne til det nye universitetet i Kristiania.
    Dahls fødselsdato: På gravstøtten som ble reist flere år etter hans død på Os gravlund i Halden står det angitt at han er født 11. august 1770. Statsarkivkontoret i Stavanger, som oppbevarer kirkebøkene for Sokndal, har meddelt at Carl Adolph Dahl ble døpt i Sokndal den 20. august 1769. I kirkebøkene fra denne tid ble der som regel bare angitt dåpsdagen, ikke fødselsdagen. Men det kan med sikkerhet fastslås at angivelsen på gravstøtten av året 1770 som Carl Adolph Dahls fødselsår er feilaktig. Derimot er det overveiende sannsynlig, at fødselsdagen 11. august er riktig, idet denne dato formentlig skriver sig fra opplysning fra Carl Adolph Dahl selv og har vært feiret av ham og hans familie mens han levet. Norsk samfunnsvitenskapelig datatjenested politikerarkiv oppgir 21. august 1769 som fødselsdato, i kirkeboken står datoen 20. aug. i venstre kolonne, i høyre kolonne står datoen 29. sep., fornavnet er der angitt som Carl.




    Carl giftet seg med Stang, Johanne Theodora cirka 1800, Fredrikshald, Østfold. Johanne ble født 31 Des 1780 , Fredrikshald, Østfold; ble døpt 8 Jan 1781 , Fredrikshald, Østfold; døde 19 Des 1835, Halden, Østfold; ble begravet 24 Des 1835, Fredrikshald, Østfold. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  2. 3.  Stang, Johanne TheodoraStang, Johanne Theodora ble født 31 Des 1780 , Fredrikshald, Østfold; ble døpt 8 Jan 1781 , Fredrikshald, Østfold; døde 19 Des 1835, Halden, Østfold; ble begravet 24 Des 1835, Fredrikshald, Østfold.

    Notater:

    Kong Carl Johan overnattet hos ekteparet Dahl på Vevlen gård i Idd ved Halden på sin reise til kroningen i Trondheim i 1818, og takket med å forære vertinnen et staselig smykkesett bestående av diadem, halskjede og øredobber i et rødt etui. Smykkesettet er laget av gull, perler og stener. Man har trodd at stenene var rubin, smaragd, akvamarin, jade og ametyst, men fagfolk har sagt at flere av dem er halvedle stener. Stemplene på halskjedet og diademet viser tre kroner, 18K og M&B. Det viser at smykkesettet er et svensk arbeid av juvelerene Michaelsson & Benedicks i Stockholm.

    Johanne Theodora Dahl gav smykkesettet til sin datter Anine Gunhilde, og det har siden fulgt etterslekten i snart 200 år gjennom arv fra mor til datter. Det var utlånt til den svensk-norske utstillingen "Broderfolkets vel" på Maihaugen og i Stockholm i 2005.

    Døpt:
    Hjemmedåp

    Barn:
    1. 1. Dahl, Carl Theodor ble født 20 Jul 1802 , Tønsberg, Vestfold; ble døpt 12 Sep 1802 , Vår Frues kirke, Tønsberg, Vestfold; døde 10 Mar 1862, Fredrikshald, Østfold; ble begravet 17 Mar 1862, Fredrikshald, Østfold.
    2. Dahl, Anine Gunhilde ble født 13 Feb 1805 , Fredrikshald, Østfold; ble døpt 15 Apr 1805 , Fredrikshald, Østfold; døde 10 Feb 1842, Fredrikshald, Østfold; ble begravet , Os kirkegård, Halden, Østfold.