| Notater |
- En av Eidsvollsmennene ifølge Vibeke Sibbern Gèunther1.6.2012.
-- MERGED NOTE ------------
Severin L²venskiold, junior, blev f²dt i Porsgrund 7/2 1777. Kun 9 aar gammel blev han i 1786 sendt ned til Tyskland, hvor han forblev, til han var 17 aar. Han gik der f²rst paa det dengang ansete opdragelsesinstitut i Wandsbeck ved Hamburg; derfra kom han til gymnasiet i Eutin, som da bestyredes av den ber²mte lµrde og digter J. H. Voss, i hvis hus han bodde, og av hvem han blev undervist i latin og grµsk. Fra 1793 studerte han bergvidenskap i Sachsen og Schlesien. I 1794 reiste han tilbake til Kj²benhavn og tok juridisk eksamen med bedste karakter i 1796. Derefter fik han ansµttelse f²rst i rentekammeret og fra 1801 i finansdeparte?mentet. Her gjorde han tjeneste sammen med en mand, som han senere kom til at staa i nµr forbindelse med under vigtige begiven?heter i fµdrelandet, nemlig grev Herman Wedel Jarlsberg. Allerede i 1802 kaldte dog hans far ham hjem for at overta bestyrelsen av Fossum gods. Omtrent samtidig hermed utnµvnte regjeringen ham, 27/4 1803, i hans 26de aar, til amtmand i Bratsberg. Dette embede frasa han sig i slutningen av 1813, da han mente, av hensyn til fµdrelandets tarv, ikke lµnger at kunne staa i den danske konges tjeneste, men vedblev dog at bestyre embedet til vaaren 1814, da han, som valgt reprµsentant til riksforsamlingen, maatte reise til Eidsvold. Paa Eidsvold tilh²rte han i utprµget grad det saakaldte og stod fra f²rst av paa temmelig spµndt fot til Kristian Fredrik. Professor Koht skriver om L²venskiold. at han var en [10]. Fµtteren Jakob Aall, der med begge sine br²dre, J²rgen og Nils, likeledes var paa Eidsvold, skriver noget lignende: [11] Den aristokratiske L²venskiold stred alt, hvad han kunde, mot ophµvelsen av adel og arvelige forrettigheter samt mot indf²relsen av almindelig vernepligt[12]. Paa Eidsvold seiret hans mening i begge sp²rsmaal, men kun for senere at tape i dem begge.
Ved lov av 1ste august 1821 avskaffedes 7 aar senere alt adels?skap i Norge, dog med et forbehold for de da levende adelsmµnd og deres f²r loven f²dte barn. I denne anledning fremla L²venskiold, som da var statsraad, en redegj²relse for sin ret, ledsaget av f²lgende reservation : "Som den norske stats borger og dens loves undersaat erkjender jeg, som min families ²vrige medlemmer, den pligt at b²ie os under disse loves bud, endog naar de saare og krµnke, endog naar disse loves retfµrdighed og gavnlighed ikke kan erkjendes; men forsaavidt staten kan erstatte noget af de goder og rettigheder, som rigets fordums konger have forundt min den L²venskioldske familie, som det i diplomerne heder: , men som nu skal blive den uforskyldt ber²vede ved lov af 1ste august 1821, finder jeg mig bef²iet og forpligtet til herved at reservere for mig som for ethvert medlem af familien, for f²dte og uf²dte, skadesl²sholdelse til tid og sted efter grundlovens 105te Á[13].Da i²vrigt min den L²venskioldske familie,
I november 1814 blev L²venskiold statsraad ved statsraadsavde?lingen i Stockholm, men tok avsked i 1817 og flyttet hjem til Fossum. I den tid arbeidet han baade i Stockholm, Kj²benhavn og Kristiania med pengeopgj²ret mellem Norge og Danmark i an?ledning adskillelsen sammen med J. H. Vogt; men tok avsked, fordi der ingen ende blev paa de langvarige forhandlinger. I 1827 valgtes han til stortingsreprµsentant for Bratsberg, men blev aaret efter, i 1828, statsminister i Stockholm efter Sommerhielms d²d.
I denne tid indtraf den bekjendte riksretssak mot ham i 1836, fordi han ikke hadde protestert mot stortingets opl²sning. L²veskiold indgav da ans²kning om avsked; men ved et protokoldiktamen til?kjendegav kongen "statsminister L²venskiold sit ²nske om, at han ikke vilde ber²ve nationen sin tjeneste og kongen sine patriotiske og gavnlige raad". Han blev da staaende, indtil han efter grev Wedels d²d i 1840, under 27/2 1841 utnµvntes til statholder.
Paa grund av den med aarene tiltagende alderdomsskr²pelighet s²kte L²venskiold avsked fra 10de august 1855, men vedblev dog med embedets bestyrelse til vicekongen kronprins Karls ankomst 17de mai 1856. Da flyttet han 3dje juni for godt hjem til Fossum, hvorfra saa d²den igjen flyttet ham alt samme aar om h²sten den 15de september i hans 80de aar[15]. Han hadde faat alle de µres?bevisninger, som verden kunde gi ham. Foruten at han, som fµdre og efterkommere, var kammerherre alt fra 1804, hadde han fra 1816 hat storkors av Nordstjerneordenen og var fra 1829 serafimerridder. I 1847 fik han storkors av St. Olavsorden "for ud?merket fortjeneste", i 1848 blev han ridder av Elefanten og endelig hµdredes han i 1853 med medaljen for borgerdaad i guld. Ellers hadde han nu ogsaa til forskjellige tider faat f²le noget av verdens beskhet, baade privat og offentlig. Hans likkiste staar i det L²ven?skioldske likkapel ved Gjerpen kirke. Herfra bares den ut 17de mai 1914 og bekransedes av herredsstyrets reprµsentant, direkt²r i Gjerpens sparebank Julius Rasmussen, idet ordf²reren var fra?vµrende paa Eidsvold. En stor forsamling overvar h²itideligheten, som fandt sted like efter festgudstjenesten i kirken.
Mellem aarene 1811 og 1818 opf²rte L²venskiold den nuvµrende, paladsagtige hovedbygning paa Fossum. Den er opf²rt av slagsten ved den danske (tyske?) bygmester Boydler[16]. Den µldre gaard laa ikke ganske paa samme plads, men noget i sydvest for den nu?vµrende. Mens L²venskiold endnu bodde i den gamle gaard, an?modet forannµvnte Kristen Pram om tillatelse til at avlµgge ham et bes²k. I sin svarskrivelse til Pram av 24/8 1805 indb²d L²ven?skiold ham da til sin . Pram bes²kte ham der to ganger, 22de og 28de november. L²venskiold har maaske ogsaa med dette uttryk villet sp²kende hentyde til, at Fossum, mand og mand imellem, i alle fald stadig tidlig ere, betegnedes som . Utgangspunktet for denne betegnelse er da, i tilfµlde, ikke husets uanselighet, men en reminiscens av dets µldste navn "jernhytten"[17].
Under hans lange fravµr fra Fossum, baade som statsminister og som statholder, styredes hans eiendommer av hans bror hofmarskalk Ernst L²venskiold, som bodde der med sin danske frue Fanny, f²dt Seckendorf. En av deres d²tre, den unge, livsglade Sofie, var forlovet med statholderens s²n Herman; men hu d²de ganske pludselig i en alder av kun 17 aar. Der la sig ellers en tyngsel over huset, naar den myndige statholder var hjemme, og alle drog et lettelsens suk, naar han igjen reiste[18].
Severin L²venskiold var 9/2 1802 intraadt i egteskap med kom?tesse Hedvig Sofie Knuth, f²dt 9/10 1784. Hun d²de, kun litt over 34 aar gammel, 17/1 1819, 11 dage efter at ha f²dt sin yngste s²n. L²venskiold giftet sig ikke igjen, - en hµderlig undtagelse fra de fleste! I haven paa Fossum reistes der et mindesmerke over hende, likesom villaen i Luksefjeld, , vistnok har faat sit navn efter hende[
eide gêarderGjerpen, Slemdal, Eidanger, Solum, Holden, Seufde, ¢yestad, skog i Gjerpen og Seufde
|
1777 - 1856 (79 år)
[2, 3, 4, 5]