| Notater |
Minnesmerke:
- Avdukning av minnebauta.
Ringerikes Blad 17. mai 1908:
Helge Ellingsen Vaagaard
1781 - 1817
Kun én Eidsvoldsmand ligger begravet paa Kirkegaard her i Distriktet nemlig paa Norderhov. Det er Musketer, senere Gaardbruker Helge Ellingsen Vaagaard. Paa hans Grav reiste hans Barnebarn og Barnebarnsbarn ham 17. Mai 1907 en vakker Bauta, som i morgen vil bli bekranset.
Helge Vaagaard blev født paa Fædrenegaarden Vaagaard i Haug 1781. Straks han var voksen, gikk han over i Militærtjeneste og blev Musketer ved Ringerikske Kompani. Senere forflyttedes han til Nordenfjeldske Infanteriregiment og valgtes herfra som Repræsentant til Riksforsamlingen. Da Krigen med Sverige brøt ut, deltok han heri, men paadrog sig ved at svømme over Glommen et Knæk i Helberden som 3 Aar senere endte hans Liv i en Alder av kun 36 Aar.
Av Helge Vaagaards Efterkommere lever nu 4 Barnebarn, 2 Dattersønner nemlig Brødrene Erik og Gudbrand Heen, samt 2 Sønnedøtre: Fru Sorenskriver Alme (paa Vaagaard) og Fru Professor Sänger (paa Slemdal). Dessuten en hel Del Barnebarnsbarn. Avdøde Joachim Vaagaard var Eidsvoldsmandens Sønnesøn.
Ringerikes Blad reportasje om avdukningen av minnesmerket over Eidsvollsmannen Helge Waagaard, mai 1908.
Norderhov
Stor, fyldig og vakker Høitideligholdelse.
17de Mais Festligholdelse her begyndte Kl ½ 4 med Indvielse av Bautastenen paa Eidsvoldsmanden Helge Wagaards Grav paa Norderhovs Kirkegaard. Her var ved nævnte Tid foruten Avdødes efterlevende og nærmeste Slegt en stor Mængde voksne Mænd og Kvinder samlet, og hit kom Kirkeskolens Elever i Tog med Faner og Flag. Følgende av Lærer Steinhamar forfattede vakre Sang blev sunget, de 2 første Vers foran, det 3die efter Talen:
Hver Bautasten i Norges Jord
Bær Tanken mot de Gamle.
Den taler taust et Alvorsord
Som Slegten har at samle.
Den gjemmer Sagn fra Fædres Tid
og bærer Bud til Sønners Strid
Det styrker os i al vor Id
At hædre vore Gamle
Der staar en Glans om Eidsvolds Mænd
For alle Tiders Minde.
Og Norge hædrer dem igjen
Naar det har stort i Sinde.
Da handles raskt og uten Frygt,
Da brytes Vei og bygges trygt.
Der staar en Glans om Eidsovlds Mænd
For aller Tiders Minde.
End kan det gjælde mangen Tørn
For Norges Navn at hædre.
Men Norges Kvinder, Mænd og Børn
Tager Kraft fra sine Fædre.
Nu heiser vi vort Fremtids-Flag
Og kjæmper for den nye Dag.
Med Tro og Glød - ei Nid og Nag -
For Norges Navn at hædre!
Provst Færdens Indvielsestale gik efter følgende Hovedpunkter:
Der staar en Glans av Eidsvolds Mænd, og den skal aldrig svinde! Ti de Mænd la en Grund for Norges fremtidige Hæder og Lykke, som vanskelig kan overvurderes. De bygget med et Mot og en Offervillighet der maa avtvinge os vor høieste Beundring. De stod der i det lille fattige Land alene og for Europas Øine. Kun Gud var ataat. Men en saadan Gjerning lot sig ikke fuldføre, dersom de ikke hadde vist at de bak sig hadde en Hær, der var besjælet av det samme Mot og den samme Offervillighet som de selv eiet. Uten Eidsvoldsmændenes Verk vilde vi aldrig ha faat de Sikkerhetens og Frihetens Kaar, som i 1905 endelig fuldførtes.
Naar vi nu i dag staar ved denne Bautasten over en Eidsvoldsmand der representerte Ringerike, da mindes vi at ogsaa her var en av de Mænd som gav Førerne Mot og Beslutsomhet i Farens Stund. Og han satte Livet ind for sit Standpunkt. I Krigens Tid, da det gjaldt at forsvare Eidsvoldsverket, svømmet han ved Vinterstid over Glommen for at utspinonere Fiendens Bevægelser. Herved paadrog han sig den Sykdom, som endte hans Dage.
Vi mindes da Helge Waagaard baade for hans djerve Deltagelse i Eidsvoldsverkets Tilblivelse og for den Indsats han satte for denne sin Deltagelse. Som et synlig Bevis herfor vil denne Støtte staa her. Men den vil ogsaa minde os om, at paa dette Eidsvoldsverk skal der bygges videre av frie Mænd med offervillig Sind.
Vi løfter da vore Hjerter i taknemlig Erindring! Og vi løfter vore Hjerter til Herren, der ”stille lempet saa vi vandt vor Ret”. Han holde sin Haand over Verket, og vi haaper han vil gjøre det i Tider som komme.
Og om det skulde ske at Eidsvoldsverket glemtes, saa skal Stenen tale de vækkende og manende Ord.
Med hjertelig Tak tager jeg paa Norderhovs Vegne mot Gaven fra hans Børnbørn og Børnbørns Børn. Den skal staa her som et Fingerpek om hvad Nordmænd skylder sit Land.
Dundrende Salutskud forkyndte, at Høitideligheten var endt.
Man ordnet sig derefter paa Pladsen foran Kirken for i Tog at marschere til Tandbergmoen. I Spidsen Musik, derefter Skolebørnene, saa forh.v. Elever av Ringerikes Middelskole under Skolens gamle Fane, derefter Ungdomslaget under sin vakre Fane og endelig Mænd og Kvinder under et stort norsk Flag. Det var et Tog paa 500 foruten Børnene.
Ankommen til Festpladsen ønsket Festkomiteens Formand, Kirkesanger Sigstad velkommen, hvorefter Provst Færden i nogle velvalgte Ord mindedes vort Lands Konge.
Hertil sluttet sig følgende Sang:
Hil dig vor Drot fuldgod,
Runden av Haralds Rod,
Ætstor og prud!
Visdoms og Retfærds Raad,
Dage til Dygd og Daad,
Fremgang og fagert Haab
Give dig Gud!
Frihed i Fredens Ly
Fremme i Bygd og By
Fremtidens Tarv,
Klæde fra Fjeld til Strand
Frugtrigt vort Fædreland
Holde i fager Stand
Fædrenes Arv!
På gravstøtten på Norderhov kirkegård står på siden mot vest:
HELGE ELLINGSEN WAAGAARD
FØDT 27. JAN. 1781
DØD 25. MARS 1817
HAN VAR MEDLEM AF RIGSFORSAMLINGEN PAA EIDSVOLD 1814
HANS VANDEL VAR AABEN OG BRAMFRI
På gravstøttens side mot øst står:
GULBRAND OLSEN WAGER
FØDT 18. OKT. 1785
DØD 12. FEBR. 1839
HAN VAR EN GJÆV BONDE DER SAMVITTIGHEDSFULDT RYGTEDE SIT KALD
DETTE MINDE ER REIST AF BEGGES EFTERLADTE ENKE TIL EN KJÆRLIG ERINDRING.
|
1781 - 1817 (36 år)
[1, 2]