Dahl, Carl Theodor[1]

Mann 1802 - 1862  (59 år)


Personlig informasjon    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Dahl, Carl Theodor  [1
    Født 20 Jul 1802  Tønsberg, Vestfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [1, 2, 3
    Døpt 12 Sep 1802  Vår Frues kirke, Tønsberg, Vestfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [1, 3
    Kjønn Mann 
    Død 10 Mar 1862  Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [1, 4, 5
    Gravlagt 17 Mar 1862  Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [1, 5
    Person ID I11537  Eidsvollsmennenes etterkommere
    Sist endret 6 Okt 2013 

    Far Dahl, Carl Adolph (Eidsvollsmann),   f. 11 Aug 1769, Aave i Rekefjord, Sokndal, Stavanger, Rogaland Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 3 Jun 1819, Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder 49 år) 
    Mor Stang, Johanne Theodora,   f. 31 Des 1780, Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 19 Des 1835, Halden, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder 55 år) 
    Gift Ca 1800  Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [1, 6
    Famile ID F4211  Gruppeskjema  |  Familiediagram

    Familie 1 Unger, Jacobine Mathea,   f. 21 Mai 1805, Idd, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 7 Feb 1836, Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder 30 år) 
    Gift 13 Feb 1828  Kristiania Finn alle personer med hendelser på dette stedet  [1, 7, 8
    Notater 
    Gift:
    • Viet hos familien Unger i Kristiania av presten Schjødts
    Barn 
     1. Dahl, Carl Adolf,   f. 31 Aug 1828, Idd, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 26 Des 1907, Trondheim, Sør-Trøndelag Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder 79 år)
     2. Dahl, Johan Unger,   f. 28 Jul 1830, Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 23 Okt 1831, Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder 1 år)
     3. Dahl, Theodora Marie,   f. 8 Jul 1832, Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 30 Mai 1869, Århus, Danmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder 36 år)
     4. Dahl, Anine Julie Augusta,   f. 22 Apr 1834, Vevlen i Idd, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 23 Mai 1912, Jensvold i Lier Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder 78 år)
     5. Dahl, Johan Jacob,   f. 22 Jan 1836, Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 9 Sep 1908, Vevlen i Idd, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet  (Alder 72 år)
    Sist endret 7 Mai 2013 
    Famile ID F4185  Gruppeskjema  |  Familiediagram

    Familie 2 Nilsdatter, Olava Andrine,   f. 1817, Fredrikshald, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. Ja, ukjent dato 
    Barn 
     1. Carlsdatter, Charlotte Normandine Mathilde,   f. 7 Aug 1856, Aremark, Østfold Finn alle personer med hendelser på dette stedet,   d. 1937  (Alder 80 år)
    Famile ID F4409  Gruppeskjema  |  Familiediagram

  • Notater 
    • Dahl ble student i 1821, tok i 1824 eksamen philos, i 1826 latinsk-juridisk eksamen og i 1827 den praktiske prøve med "Char. Haud Illaud for alle Examina". I 1828 begynte han sin (juridiske) praksis og var således advokatfullmektig og konstituert prokurator i Smålenenes Amt. Fra 1. august 1831 ble han brigadeauditør ved den første Akershusiske Infanteribrigade. "21. des 1832 tillatt at gaae i Rette ved Fredrikshalds Bything og Idde og Marker Sorenskriveri". Ridder av Vasaordenen 6 feb 1843, stortingsrepresentant for Fredrikshald 1845 - 1847.

      Eier av gården Vevlen i Idd, og omtalt som den bærende kraft i byens musikkliv. Han stiftet "Det Musikalske Selskap" i Fredrikshald der han var instruktør til 1850, da Fredrich A. Reissiger ble ansatt som organist og overtok oppgaven. Dahl spilte "en vakker fiolin".
      Selskapet gav konserter, spilte til teaterforestillinger og stod for en operaoppførelse. Som sin far brukte han Vevlen som sommersted og her hadde han samlet mange av sine musikkvenner til musikkaftener. Her ledet også Reissiger en kvartett som Dahl hadde stiftet.
      Ved sin store rikdom og utstrakte gjestfrihet var Dahl istand til å utrette mye for det musikalske liv og flere store musikere var hans gjester, bl.a. Ole Bull.
      Han var også en av stifterne til Fredrikshald Skytterlag.

      Hans kone døde ung etter en fødsel. Det fortelles at han spilte ved hennes dødsleie til hun utåndet, mens tårene rant nedove kinnene hans.


      Dahl var opptatt av sin far eidsvollsmannen Carl Adolph Dahls ettermæle etter Riksforsamlingen på Eidsvoll i 1814, noe som gav seg uttrykk i dette skriftet fra 29. juni 1859::

      Afdøde Kanselliraad Dahls Minde i Egenskab af Medlem af Rigsforsamlingen i 1814.

      Den Tid burde maaske nu være kommen, da historisk Sandhed skal kunne komme til Ret og Skjel, da ensidig Opfattelse af Individet tilsteder en nøiere Granskning, og personlig paavirket Antipathi kan komme for Dagens Lys. Og hva skulde være nærmere til at optræde som den historiske Mands nære berrettigede Eftermaalsnand end Sønnen, især naar han, med fuld For-trøstning til at Sandheden engang maa komme for en Dag han sig selv føler den fuldkomneste Overbevisning om, at som alle overordentlige Begivenheder i en Nations Historie har sine exceptionelle Faser, saa have de under en beveget politisk Tid ogsaa sine uskyldige Offere. I saa Henseende gjør vel heller ikke vort Riges Historie i 1814 nogen Undtagelse; retsindige og vel underrettede Skribenter oplyse os om, hvorledes Partierne da stode skarpt imod hinanden, hvor-ledes den, der ikke skreg paa et selvstændigt Rige under Prinds Christian, ansaaes som en halv Statsforræder og hvorledes den, der modsatte sig Almenhedens daværende, eneraadende Syns-maade, skulde og maatte være noget endnu værre. Var man tillige saa uheldig at finde en Uven i Rigsforsamlingens Koryfeer, i Mænd som en Sverdrup og Wergeland, Rein og Flere, saa blev Fordømmelsen mere end en blot Suppesition, og den blev endelig og avgjørende, naar Individet tillige, paa Grund af sine Forbindelser, kjente mere end Flokken til Forholdene i Sverige og til-lige viste sig saa uforsiktig, at han omtalte dette sit Kjendskab. I denne historiske Forklaring af daværende Tingenes Tilstand vil den oplyste Kritiker, som jeg tror, kunne finde en let begripelig Forklaringsgrund til, at ikke alene Mænd som en Wedel, Aall, Løvenskjold, Blom m.Fl., men endogsaa mindre fremragende Størrelser, Bleve satte paa det sorte Bræt, men ogsaa at min sal. afdøde Fader, Kanselliraad Dahl fordømtes som en Fedrenelands forræder. Sagnet derom gik senere fra Fader til Søn; det spredtes inden Kredse, hvoraf et enkelt Led senere kom til offentlig at uttale det. Men som det er en stor og Retferdig Guds Styrelse, at det, som ikke kryber altfor meget i Løn og Skjul, med Tiden kan afsløres, saa betragter jeg det som et særligt Held, at det Usande ved denne Anledning, der vedkommer min afdøde Faders Færd som Rigsdagsmand paa Eidsvold, blev fremført af en saa aaben, ridderlig Charakter, som Dikteren Henrik Wergeland. Jeg var paa den Tid, Rigsforsamlingen paa Eidsvold fant Sted, for meget Barn til at have kunnet følge Tidsbegivenhederne, ja selv, da jeg nogle Aar senere blev faderløs, for ung til selvstændig at kunne danne mig en afgjort begrunnet Mening om min afdøde Faders politiske Charakter, min Overbevisning havde det allerede fra Barneaarene været, at en saadan Mand ikke kunde være Landsforræder, og det ble derfor min første Opgave da jeg var kommen til Skjels-Aar og Alder, at anstille nærmere Undersøgelse, om der laa noget Begrundet i denne min Forudsætning. Jeg undersøgte i denne Anledning min Faders Korrespondenseprotokoller, især fra 1814 og de efter ham tiloversblevne Brevskaber; jeg henvendte mig til hans Venner og nærmere Bekjendte, ja endog til Personer, som man troede kunde have Grund til at have noget imod ham. Som jeg i de Første Intet fandt, der gav ringeste Anledning til at tro Skriget imod ham begrundet, saa hørte jeg fra de Sidste blot den enstemmige Erklæring: Han var en Hædersmand og som saadan sit Fædre-lands opriktige Ven. Nu troede jeg, at det var Pligt for mig at gaa et Skridt videre og med de Bevidnelser, jeg erholdt fra hæderlige Mænd, der kjendte min Fader paa det Høieste, forelagde jeg Henrik Wergeland enten at tage sine offentlig udtalte Ord i sig igjen, eller offentlig med mig at afhandle det Begrundede i de Sigtelser, han havde udel?ngt. Dikteren laa den gang (i 1845) syg, og ved at erfare de Oplysninger, han af mig erholdt, kom han til det Resultat, nedenfor hans indtagne Skrivelse oplyser. Han betingede sig imidlertid, at der, forsaavidt Døden skulde selv berøve ham Anledningen til at beriktige sine, paa løs Fortælling begrundede Fremstilling, skulde der gaa Aar hen, forinden hans Tilbagekaldelse bragtes til hans Landsmænds Kjenskab. Dette Ønske er fra min Side bleven respekteret, men, da der for Tiden er paa Bane at opstille min Faders Portræt i Eidsvoldsgalleriet, er tiden kommen. Reent skal hans Billede forefindes blandt Rigets daværende udkaarede Mænd; det skulde ellers aldrig være kommen der, idetmindste ikke ved Medvirkning af nogen af hans Børn. Og i denne Hensigt lader jeg nedenstaaende Erklæringer offentliggjøre. Jeg har endnu flere lignende Oplysninger og det endog fra Rigets virkelige Nota-biliteter; men Vedkommendes Ønske tillader mig ikke at gjøre offentlig Brug af dem. Alligevel tror jeg at have mere end Nok i hvad der her gjengives og som indbefatter:

      1) Skrivelse fra afdøde Konsul Hansen til Undertegnede, hvilken er saalydende:
      "Afdøde Kanselliraad C.A.Dahl har jeg nøie kjendt i en rekke af Aar som en hederlig Mand. At han var vort elskede Fødelands trofaste Ven og følte varmt for dets Heder og Hæld, derom er jeg moralsk forvisset.
      Fredrikshald, 18de Januar 1845.
      Tm.(?) Hansen"

      2) Skrivelse til Ditto fra Kjøbmand og Examinatus juris, afdøde Kjøbmand Andersen:
      "S.T. Hr. Brigadeauditør C.Dahl i Fredrikshald.
      Foranlediget af Hr. Auditørens Anmodning til mig, betræffende min Formening og Bekjentskab til og om Deres forlengst afdøde Fader, Kanselliraad Dahls Handlemaade som norsk Borger, Embedsmand og Menneske, da tillader jeg mig herved paa det oprigtigste at meddele, at jeg, som nøie har kjendt den Afdøde i næsten 20 Aar, og i lang Tid deeltaget i hans Embetsforretninger, aldrig bemærkede Andet end at han elskede høit sit Fødeland, søgte i gjerning og Tale under Krigsaarene 1808 og 1814 at fremme dets Tarv og Beste, samt lagde i disse urolige og farlige Tider en sand og ægte Patriots Sindelag for Dagen, uden at det udartede til Sværmerier eller ukloge Foretagender.
      Med hensyn til den Afdødes Virksomhet, som Embedsmand og Menneske, da kan jeg forsikre, at han ved sin store Indflydelse og ved hjælp af sin Formue søgte, paa alle mulige Maader, med Iver og Utrættelighed at formindske Krigens og Hungerens Byrder og gruelige Tryk i hans Embeds-Distrikter, og , jeg maa med Sandhed bevidne, at jeg kjendte faa Mænd i den Tid, der med større Varme og Nid-kjærhed søgte at lindre sine Medmenneskers Nød, end han. I Deres Faders fraværelse paa Eidsvold i 1814 som Rigsdagsmand for denne By, var jeg Bestyrer af hans Embeder, og det gav Anledning til at jeg modtog flere Breve fra ham, hvilke Alle, saavidt jeg nu mindes, aandede den oprigtigste Fædre-landskjærlighet og Patriotisme, dog kan jeg og mindes, at han frygtede noget for den truende Krig og dens Rædsler, som da optrak over det elskede Norge, hvilket han, som hjemme paa denne kant af Landet, havde mere Kundskab om, og dessuden Erfaringene fra 1808 end mangen anden Rigsdagsmand, der alene kjendte Krig af Navn.
      Denne min Overbevisning og Bekjendtskap til sal. Kanselliraad Dahls Charakteer og Handlinger pligter jeg, ikke alene hans Eftermæle, men og hans igjenlevende Familie, paa Tro og Samvittighet, at tilkjendegive.
      Fredrikshald, den 17de Januar 1845.
      Med sand Høiaktelse, ærbødigst C. Andersen."

      3) Skrivelse til Ditto fra afdøde Oberstlieutenant Hvidtfeldt, af følgende indhold:
      "S.T. Hr. Krigsauditør og Ridder Dahl i Fredrikshald.
      Det er mig en kjær Pligt at jeg hermed kan give Dem, Hr. Auditør, den Oplysning i Anledning Deres
      sal. Faders Forhold under Krigsaarene 1808 og 1814, som jeg paa min Tro og Samvittighed meddeler som mit Vidnesbyrd desangaaende.
      Jeg blev under da værende Omstændigheder 1814 flere Gange beordret af Kommandanten at modtage de Parlamentærer, der ankom til Byen, og derved havde Anledning at tale med Deres sal. Fader om Byens Tilstand, og andre Efterretninger, som han meddelte mig til Kommandanten. Deres sal. Faders virksomme Bestrebelser i den Tidspunkt, hvor han saa ofte gav Beviser paa at bidrage til Norges Forsvar saavidt som hans Embedsstilling kunde bidrage, vil vist Ingen, der havde Bekjendtskap til den sal. Afdøde, nægte; at Deres sal Fader ligger som en Hedersmand og sand Patriot i sin Grav, er min fuldkomne Overbevisning.
      Bøkevigen, den 18de Januar 1845.
      Ærbødigst A. Huitfeldt."

      4) Ditto til Ditto fra afdøde Rigsdagsmand og Dannebrogsmand John Sørbrøden, der er sålydende:
      "I gjensvar paa Hr. Brigadeauditørens Skrivelse, hvori jeg opfordres til at give Oplysning om Deres afdøde Faders, Kanselliraad Dahls, Færd som Menneske, Embedsmand og Borger, og i Særdeleshed om hans Færd som Medlem af Rigsforsamlingen i Aaret 1814, undlader jeg ikke herved at meddele Følgende:
      Jeg har kjendt hans afdøde Fader lige fra Aaret 1787: Jeg har som bosat i det Distrikt, hvori han længere var Sorenskriver, havt anledning til ved mange Leiligheder at komme i Berørelse med ham som Embedsmand, og jeg, en læg Mand, var ogsaa i Forhandlingerne paa Rigsforsamlingen i 1814, og stedse og ved alle Leiligheter har jeg blot lært ham at kjende som den ædle Menneskeven, som retskaffen Embedsmand og den Mand, der følte varmt for sit Fædreneland; at han som saa mangen retsindig Representant skal være bleven udsat for Miskjendelse, fordi han ved fornævnte Rigsforsamling havde en forskjellig Anskuelse fra de saakaldte Patrioters, og navnlig fordi han antog, at en frivillig Forening med Sverige var at foretrække for en Krig med dette Rige, har ikke kunnet forundre mig, da Enhver i Almindelighet og Representanterne fra Smaalenenes Amt i Særdeleshet der vare udsatte for mestendels ufordelaktige Dømme, fordi de ikke delte det modsatte Partis Anskuelser. Navnlig holder jeg mig til, at Deres Fader aldrig har deltaget i Noget, der kunde nedsætte hans Værd som sand Fædrelandsven, da jeg i saa Fald utvivlsomt skulde have hørt Formodninger herom. Den almene og udelte Høiagtelse, Deres Fader nød i hele Smaalenenes Amt i Almindelighed og i hans Embeds-Distrikt i Særdeleshed, maa og bør være enhver retskaffen Mand fuld Borgen for, at hans Charakter ikke var besmittet af den Last eller Svaghed, som Ubekjente nu have tillagt ham.
      Dette Vidnesbyrd, som jeg, naar forlanges, er villig til at bekræfte med min Ed, er det mig nå meget kjærere at kunne afgive, som jeg ikke bør unddrage mig for at bidrage Mit til at oppretholde Deres Faders Minde i den Grad, han det fortjente.
      Joh. Hansen Sørbrøden
      Dannebrogsmand og Representant ved Rigsforsamlingen 1814 og ved Storthinget 1853."

      5) Ditto til Ditto fra Digteren Henrik Wergeland, hvis Indhold er sålydende:
      "I næste hefte af min Konstitutionshistorie, der først slutter Rigsforsamlingens Historie, således at Plads til Anmerkninger i Anledning af Hvilketsomhelst i det Foregaaende staar aaben, vil blive indtaget en Anmerkning omtrent saalydende angaaende det om Representanten Kanselliraad Dahl ovennevnte Rygte. (Se 3die Hefte).
      "At denne Mening om denne enkelte Representant ikke var andet end et af Partihadet eller maaske af en enkelt personlig Fiende fremkaldt Rygte, er uomtvivieligt. Aall forkaster det ogsaa. Den Plet er Rigs-forsamlingen og Nationen fri for, men ikke for at have fegtet med Bagvaskelser med de Mænd, som enten aabent vedkjente sig at være Foreningsvenner eller mistænktes for at være det. Til de sidste hørte Kanselliraad Dahl."
      Grotten, 30te Januar 1845.
      Henr. Wergeland."


      Skulde Nogen efter disse Aktstykker ønske yderligere Oplysning om det rette Forhold, er ingen mere villig, end skyldig at meddele denne end
      Fredriksteen, den 29de Juni 1859.
      C. Dahl.


  • Kilder 
    1. [S1382] GEDCOM file imported on 4 March 2013.

    2. [S1392] Ingeborg Haanshus, Carl Theodor Dahl Wollebæk og hans mødrene ætt fra Østfold (I. Haanshus 1973).

    3. [S1412] Vår Frue i Tønsberg, Ministerialbok nr. I 3 (1797-1814).

    4. [S1402] Halden klokkerbok 1855-1864.

    5. [S1463] Halden ministerialbok 1857-1865.

    6. [S1391] Den fredrikshaldske slekt Stang, T. Stang og U. Stang, (H. Aschehoug & Co, Oslo 1959), s. 64.

    7. [S1430] Jens Lyster Frølich, brev (kopier) (1824 (?) og -28).

    8. [S1427] Oslo, Akershus slottsmenighet i Garnisonsmenigheten, Ministerialbok nr. 4 (1820-1828).